Gulvafslibning – når gulvet er blevet træt i overfladen
Et trægulv kan være smukt og hyggeligt at se på – eller det kan være helt utroligt grimt, hvis det har måttet tåle mange års slitage uden pleje og vedligeholdelse.
Skal jeg udskifte mit slidte trægulv?
Om et trægulv er modent til en udskiftnings afhænger i høj grad af gulvets tilstand og beskaffenhed. I første omgang kan du selv tage gulvet grundigt i øjesyn. Er dit trægulv intakt, det vil sige, uden huller og manglende brædder eller lameller, er dette i første omgang et godt tegn.
Hvis overfladen er præget af platter, overfladiske ridser og småskrammer, behøver dette i sig selv ikke at være nogen indikator for et gulv, der bør skrottes. Og selv dybe revner og niveau forskelle, eventuelt forårsaget af vandskade, kan rettes ved en gulvafhøvling. Men i de allerfleste tilfælde, hvor gulvets lameller, brædder, parketter eller planker ligger fint i plan, og kun er lidt trætte og matte i overfladen, er det fuldt tilstrækkeligt med en skånsom, dog grundig og effektiv gulvafslibning.
Kan trægulvet tåle en gulvafslibning?
Samtidig kan langt de fleste trægulve fint tåle en gulvafslibning, ved hvilken kun den allerøverste del af gulvets overflade – cirka 1 – 2 millimeter – slibes bort. En gulvafhøvling vil til sammenligning til op imod en halv centimeter, hvilket er ret voldsomt, selv for et massivt plankegulv.
Er du i tvivl om, hvorvidt du kan nøjes med en gulvafslibning, eller om du skal ud i den mere invasive gulvafhøvling, kan du med fordel tage en dygtig gulvmand med på råd. En erfaren, faglært håndværker vil også kunne udføre din gulvafslibning således at der ikke slibes mere af overfladen end allerhøjst nødvendigt. Og med den rette efterbehandling er du garanteret et lækkert og strålende resultat, som du vil kunne have glæde af i lang tid, uanset om du vælger olie, lak, maling, sæbe eller en voks behandling.