Bliv venner med angsten
Angst er ikke noget, man ønsker sig at få, specielt ikke når der er tale om mere eller mindre kronisk angst af den slags, der sætter sig som en psykisk i større eller mindre omfang, når der ikke bare er tale om en rationelle angst, hvor man bliver ræd for noget bestemt, der er en reel fare.
Det er så ubehageligt at leve med angst, og hvis man ligefrem lider af det i hård grad, så kan det blive invaliderende for ens livsførsel på et punkt, hvor man ikke bare opgiver ens drømme, men hvor man også opgiver at lever et bare nogenlunde anstændigt liv.
Er man heldig, kan man måske få et deltids- eller skånejob, men rigtig mange, der lider af hård angst og oplever angstanfald, kan ikke begå sig med et almindeligt arbejde, forpligtelser og ansvar, som det ellers forventes af det almindelige samfund.
Heldigvis er der mulighed for behandling af angst, hvor man måske ikke kommer det så imponerende til livs, men hvor man også oplever, at den bagside ved at have angst måske kan give sig til udslag kreativt.
Selvom man måske ikke føler sig som en del af det almindelige samfund, så er det velkendt, at mange kunstnere måtte leve et liv med angst, depression og lignende, og selvom man af dem nok gerne ville have været foruden, så medgiver de også, at den slags “krøllede tilgange” til verden, åbnede op for nogle kunstneriske indtryk, der gav dem mulighed for at kanalisere noget kunst videre til almindelige mennesker.
Ikke alle mennesker er ens, og sådan skal det være, så ens lod i livet kan være at skulle leve med den angst, men så kan man bruge den konstruktiv til at udfolde sig kunstnerisk og give et udtryk til resten af verden.
Man kan måske ligefrem opleve, at den forbandelse kan være en mindre gave.
