Hvad sker der efter en begravelse?
Et farvel ved ceremonien er for mange den sidste del af begravelsen. Men selvom det er det sidste hvilested for den afdøde, er der stadig ting, der skal gøres. Der er fire forskellige muligheder for begravelse, og hvad der er tilgængeligt for hver kirkegård varierer. De fire er en mindelund, en askelund, en urnegrav og en kistegrav.
Når du har valgt det ønskede gravsted, arrangerer bedemanden ansøgningen på det gravsted, du har valgt.
Enhver, der var registreret i Danmark på tidspunktet for vedkommendes død, har ret til en gratis gravplads i 25 år. Det betales af begravelsesgebyret.
Kremering eller begravelse?
I nogle områder kan du vælge et gravsted på de offentlige kirkegårde, der administreres af enten administrationen eller af sognet. På nogle kirkegårde gælder særlige betingelser for at blive begravet der, det kan for eksempel være, at den afdøde skal have boet i det sogn i et bestemt antal år, dette fremgår af oplysningerne om kirkegårdene i vores reservation. Det er også nødvendigt at angive tidspunktet og datoen for begravelsen for at de skal kunne forberede gravstedet. Det er vigtigt at huske på, at kremering eller begravelse ifølge loven skal finde sted inden for 30 dage efter døden.
En lejeaftale udarbejdes af kirkegårdens administration, der skal underskrives af indehaveren af begravelsesretten. Hvis du har en familiegrav, har du ikke brug for en lejeaftale, kun en begravelsesattest.
Hvordan skal den døde begraves?
Hvis den afdøde er begravet i en kiste eller urnegrav, skal du også have en smuk gravsten, der markerer mindet om den afdøde, og dette skal monteres på stedet, men det er ikke noget, du skal bekymre dig om, det tager bedemanden sig af.
Gravstenen monteres normalt et stykke tid efter begravelsen, og i vintermånederne, når der er frost i jorden, er det ikke muligt at montere den korrekt, hvilket betyder at stenen må vente til frosten er tøet i april eller maj.
Besøg din lokale bedemand i Randers og find ud af mere.
