Besøg på et misbrugscenter som en helt!
Når man som patient er blevet klar til et længere visit på et center til behandling af misbrug, så føler man nok en indre ro og måske en my af håb og en anelse glæde over, at man langt om længe har fundet styrken til at lave en radikal forandring i ens liv – upåagtet i denne sammenhæng af, hvad ens misbrug er, og hvor omfangsrigt det er.
Men man slår måske også hovedet ned, fordi der følger ofte en fornemmelse af falliterklæring med over, at man ikke kan håndtere ens misbrug, som man måske indtil da havde ment, bare var et lettere heftigt forbrug, som man kunne stoppe til hver en tid.
Man føler nok også, at ens nærmeste venner og familie ser ned på en, også selvom man har valgt forandringens sti på vegne af en selv og ikke for at gøre dem glade. Men her er det så umanerligt vigtigt at huske, at den gode familie og de rigtige venner altid vil stødte en til vejen mod bedring.
Vi lever dog i et samfund, hvor det at skulle have hjælpe til at komme ud af et misbrug, ambulant behandling eller indlæggelse bliver lidt tabubelagt, og derfor kan man som patient sagtens føle, der er ringeagt rettet mod en.
Derfor burde vi tage at vende den diskurs i samfundet.
Det kunne starte med, at man klapper i hænderne og hylder den person, der tør bevæge sig mod den gode forandring, så andre misbrugere i det brede samfund kan se, at der også er hjælp at hente for dem – og at de måske ligefrem bliver modtaget som helte!
Så behøver man ikke gemme sig i små lukkede grupper, hvor man taler om ens misbrug, selvom flere aspekter ved det selvfølgelig er personlige.
Men at åbne lidt op og forandre anskuelsen fra samfundet vil nok kunne gøre, at langt flere misbrugere ville søge hjælp på et behandlingshjem hurtigst muligt.
