Skal man egentlig bruge ekspert til at lave logo design?

22 February 2020 Anders Lundtang Hansen

editorial

Det er klart, at det er blevet en hel forretning at kunne lave logoer, og sådan har det sådan set været længe, men hvor det før i tiden måske var en tegner, der lavede logoer i hånden, så er det nu både nogle grafikere, brandere, fortolkere med videre, der er indeover, hvad der kræves ved et logo design.

Dette går helt fra, når man får idéen eller bliver klar over, at man skal have sig et logo, og til man har færdigdesignet det og måske skal have lavet nogle afarter til andre afdelinger af ens firma.

Den slags er ikke kun kommet af, at man nu kan lave logoer på mange andre måder, end at man bare tegner dem, men at man tager elektronikken med som både inspiration og til at lave logoet færdigt.

Men det er også fordi, at firmaer er så påpasselige med at brande sig og kommunikere budskaber ud, at de gerne vil have mange mennesker indover til at sikre sig, at de ender med det logo, der udsender ikke bare firmaets værdier, men som heller ikke bliver misforstået.

Den proces kan tage lang tid med idéudvikling, fokusgrupper og viderebehandling, og således kan det løbe op i mange penge, og hele firmaer begår sig udelukkende med at designe logoer for kunder.

Tænk sig før i tiden, hvor det faktisk var skaberen af firmaet eller en ansat, som lige skitsede noget ned uden egentlig at have en baggrund i at lave logoer, som så gav det videre til direktøren, der godkendte det, og så fik man en tegner til at rentegne det.

Disse logoer er i dag ikoniske og nogle på godt og ondt, men selv moderne firmaer higer efter at lave samme form for logoer, der bliver lige så genkendte – men den slags tager som bekendt tid for at se, om de kan bestå tidens tand.

More articles